Neymar om igen: Barcelona kan skylde Messi 39 millioner euro i bonus

Lukas Jepsen - 12. august 2021
Neymar om igen: Barcelona kan skylde Messi 39 millioner euro i bonus
Foto: Sebastien Muylaert/Getty Images

FC Barcelona har travlt med at forsøge at få balance i økonomien, men det er blevet afsløret, at klubben har endnu en økonomisk forpligtelse, som de skal opfylde.

Som det viser sig, skylder den catalanske gigant holdets nu tidligere anfører Lionel Messi et gebyr på 39 millioner euro som en del af en “loyalitetsbonus”, selvom han nu har forladt klubben.

Messis kontrakt lød ud tilbage den 30. juni, og fra tirsdag har han officielt underskrevet for Paris Saint-Germain. Han og Barcelona hævdede, at begge parter ønskede at fortsætte samarbejdet, men Barcelonas manglende overholdelse af La Liga finansielle fair-play-regler gjorde det umuligt for dem at beholde argentineren.

Ifølge en rapport fra det spanske medie El Mundo skulle Barcelona have betalt Messi en loyalitetsbonus på 39 millioner euro tilbage i juli. Det er angiveligt det andet afdrag af en bonus, der blev oprettet af Josep Maria Bartomeu i Messis tidligere kontrakt med klubben.

Detaljer om Messis sidste kontrakt med de catalanske giganter blev lækket tilbage i januar, og denne bonusklausul var en del af aftalen. Loyalitetsbonussen ligner en, der var blevet givet til Neymar Jr., som befandt sig i en juridisk kamp med Barcelona i flere år, efter at han havde forladt Camp Nou.

I Neymars tilfælde blev der i sidste måned aftalt et forlig, hvor klubben betalte et uoplyst beløb for at dække eventuelle restancer, de muligvis stadig skyldte brasilianeren. Det er uklart, om Messis bonus er blevet betalt, før han tog turen til Paris, eller klubben, som med i Neymars tilfælde, stadig skylder Lionel Messi en formue.

Præsident Joan Laporta er under et stort pres for at generere midler og nedbringe klubbens lønbudget til den kommende sæson. Sportsdirektør Mateu Alemany har hele sommeren igennem arbejdet hårdt på at sælge løntunge spillere, uden den store succes.

Derfor ville et gebyr, af den rapporterede størrelse for Messi bonusser, være yderst destruktiv for Barcelona, der allerede i øjeblikket, hvert fald økonomisk set, er i knæ.

Seneste Nyheder