Ny meningsmåling: Braithwaites popularitet stiger blandt Barca-fans

Lukas Jepsen - 20. august 2021
Ny meningsmåling: Braithwaites popularitet stiger blandt Barca-fans
Foto: Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images

Martin Braithwaite synes længe at have været mere eller mindre uønsket i FC Barcelona, både af fans og klubbens ledelse, men i lyset af Lionel Messis exit, og danskerens fantastiske indsats i Barcas 4-2 sejr over Real Sociedad, synes det at have ændret sig drastisk.

Et af de mere fremtrædende Barcelona-internetmedier, Barcauniversal foretog for et par måneder siden afstemning blandt sidens følgere af Barcelona-fans, for at undersøge hvordan disse havde det med en række spillere, en af disse var Martin Braithwaite.

En meningsmåling foretaget den 24. maj bad tilhængere om at vælge, om angriberen skulle beholdes, sælges eller lånes i den kommende sæson.

På daværende tidspunkt, var der blandt fansene ingen tvivl om, hvad der skulle ske med danskeren. Hele 93% af fansene ville sælge danskeren, mens 5% valgte at beholde ham på holdet, mens 2% mente,at man både skulle beholde Braithwaite, og samtidig give ham mere spilletid.

Nu har hjemmesiden så foretaget en ny undersøgelse, og denne gang er resultatet et ganske andet.

Den 16. august bad mediet fans om at vælge, om Martin Braithwaite skulle sælges, for at gøre plads i Barcelonas stramme lønbudget, og muligvis også gøre plads til en ny spiller.

På trods af det overvældende flertal, der stemte for hans afgang ved den tidligere afstemning var det kun 45% af vælgerne, der var for, at han skulle sælges. Den anden meningsmåling oplevede i stedet, at 55% af vælgerne var interesserede i at beholde den danske angriber i den kommende sæson.

Den største faktor, der forårsagede et meningsskifte, var uden tvivl Braithwaites præstation mod Real Sociedad i weekenden.

I det, der var Barcelonas første kamp i tiden efter Messi, Braithwaite scorede to mål og assisterede et tredje.
Samtidig har Ronald Koeman nu også gjort det klart, at der ikke vil komme nye angribere til klubben denne sommer, og at 30-årige Braithwaite er en del af hans planer for den nye sæson.

Seneste Nyheder