Hvem skal overtage Messis Nr. 10? Truppen stemmer på Sergio Aguero

Lukas Jepsen - 19. august 2021
Hvem skal overtage Messis Nr. 10? Truppen stemmer på Sergio Aguero
Foto: Pedro Salado/Quality Sport Images/Getty Images

Der har siden Lionel Messis exit fra Barcelona været mange spørgsmål i klubben, et af det mere lavpraktiske er, hvem skal overtage den legendariske nummer 10-trøje i klubben. Spillerne i klubben, mener angiveligt at den burde tilfalde Sergio Aguero.

Vægten af ​​trøjen nummer 10 i Barcelona kan ikke undervurderes. Lionel Messis afgang har efterladt sportslige huller i holdet, men også et massivt symbolsk tomrum.

Nok kunne man sige, at idet Lionel Messi igennem størstedelen af sin Barca-karriere har spillet i trøje nummer 10, er den legendarisk nok i sig selv, men listen af navne der har båret trøjenummeret, er intet mindre end ekstraordinær.

Spillere som Diego Maradona, Juan Roman Riquelme, Romario, Rivaldo og Ronaldinho har alle båret nummeret med stolthed og ydet det retfærdighed.

Der har været masser af spekulationer om, at Philippe Coutinho kunne tilbydes trøjen nummer 10 til at overtage Messis nummer, men ideen om at overrække klubbens nok største spillers trøje, til klubbens nok største flop, faldt ikke ligefrem i god jord hos klubbens mange fans.

Ifølge journalisten Toni Juanmarti mener en del af omklædningsrummet imidlertid, at trøjen skal gives til Sergio Aguero.

SPORT-reporteren siger, at spillerne mener, at klubben skal videre fra Messi. Det betyder ikke, at de skal glemme den argentinske magiker, men de skal genoprette normalitet, hvilket betyder at uddele nummer 10 igen.

Et par andre rapporter har også angivet, at nogle af klubbens anførere, anført af Gerard Pique, går ind for, at Aguero får det ikoniske nummer.

På mange måder, ville det da også være passende, at det bliver Messis gode ven og argentinske landsholdskammerat der overtager trøjen, specielt efter, at Aguero både havde nummer 10-trøjen i Manchester City i over fem år, og samtidig angiveligt er knust over Messis overraskende skifte til Paris Saint-Germain.

Beslutningen er ikke truffet endnu, men selv hvis det bliver Aguero der overtager trøjen, vil der gå tid før argentineren kan trække trøjen over hovedet, da han er ude med en skade, der angiveligt holder ham ud de næste to måneder.

Seneste Nyheder