Koeman efter kontraktkonflikt: ‘Jeg er skuffet over Iliax Moriba’

Lukas Jepsen - 20. august 2021
Koeman efter kontraktkonflikt: ‘Jeg er skuffet over Iliax Moriba’
Foto: Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images

Barcelonas manager Ronald Koeman har udtrykt sin skuffelse over en af klubbens mest lovende talenter, Ilaix Moriba, der i øjeblikket befinder sig i en bitter konflikt, angående han kontrakt med klubben.

Den catalanske gigant er i dybe økonomiske problemer og har allerede mistet klublegenden Lionel Messi i sommer.

Flere seniorspillere har taget en lønnedgang for at hjælpe med klubbens pengeproblemer, men 18-årige Moriba, der brød ind på førsteholdet i sidste sæson, har efter alt at dømme forlangt en voldsom lønstigning, da en kontraktforlængelse skulle aftales tidligere på sommeren.

Hans kontrakt udløber næste sommer og rapporter hævder, at han ønsker at blive udbetalt mere end 100.000 euro om ugen.

Koeman diskuterede situationen på et pressemøde fredag og forklarede:

“Jeg talte med Ilaix Moriba for to eller tre uger siden, mere som person end som træner,” -siger han ifølge Sportbible.

”Hans situation er forfærdelig, fordi han kun er 18 år gammel, han er klubbens fremtid, og jeg ved, at klubben elsker ham – Mit råd er, at penge ikke er det vigtigste,” – sagde hollænderen og tilføjede:

“Sandheden er, at jeg er skuffet over ham (Moriba) og hans agenter. Jeg tror mere på fodbold end på penge.”
Moriba har angiveligt modtaget tilbud fra flere af Europas eliteklubber, da Barcelona nægter at gøre ham til en del af førsteholdstruppen, medmindre han underskriver en ny aftale.

Hele den uheldige situation, er langt fra blevet mere køn af, at Moriba har været offer for mange racistiske beskeder, siden konflikten mellem ham og klubben blev gjort offentlig.

Han delte en video, der viser det modbydelige racistiske beskeder, han har modtaget på sociale medier, med nogle herunder abe og langfinger emojis.

Barcelona har siden fordømt disse racistiske beskeder på klubbens egen Twitter -konto . “Vi elsker fodbold. Vi bekæmper racisme,” skrev de, før de taggede Moriba.

Seneste Nyheder