Laporta om Messi-forhandlinger: ‘Fornyelse ikke på avanceret stadie’
Kontraktsituationen vedrørende Lionel Messi er stadig ikke afklaret i FC Barcelona. Men klubpræsident Joan Laporta, har for nyligt udtalt, at han stadig tror på, at situationen løser sig for både klub og spiller.
Et af fodboldsæsonen 20/21’s største dramaer på internationalt plan, har været konflikten vedrørende verdenshistoriens måske bedste fodboldspiller, Lionel Messi, der sidste sommer, efter næsten 17 år og over 500 optrædener på Barcelonas førstehold, angiveligt var på udkig efter en ny udfordring.
En langvarig situation, der uden tvivl har involveret et hav af advokater og jurister med forskellige ekspertiser, i det konflikten i lang tid synes at omhandle en særlig klausul i argentinerens kontrakt, der skulle give ham muligheden for at forlade klubben, når han ønskede det.
Klubben mente dog, at Messi’s udmelding om et ønsket klubskifte blev præsenteret efter en slutdato i klausulen, og konflikten synes hurtigt at køre fast i denne teknikalitet.
Siden da, virker Messi’s ønske om at forlade Barcelona mindre tilstedeværende i diverse medier, og særligt efter at det lykkedes catalanerne, at hente Sergio Aguero på en fri transfer fra Manchester City, mener mange nu at grundlaget for en kontraktforlængelse er på plads.
Intet er dog afgjort endnu, hvilket Joan Laporta også gjorde klart, da han for nyligt deltog i præsentationen af en ny dokumentar, omhandlende netop Lionel Messi.
En anden ting der var ganske klart, ud for klubpræsidentens korte udmelding var, ikke så overraskende, at Barcelona vil gøre alt i deres magt, for at nå til enighed om en kontraktforlængelse med manden, der om nogen er FC Barcelona.
“Fornyelsen er ikke på et avanceret stadie endnu,” – sagde Laporta ifølge Football-espana.net, inden han fortsatte:
“Det er okay, jeg tror, at Leo’s støvler forbliver på Camp Nou’s bane. Jeg kan slet ikke overveje et nej fra Messi. Han vil blive. Vi gør hvad vi kan, men der er ingen grund til at forføre ham,”
Mens man næppe er i tvivl om, at Laporta og hans folk, vil gøre nærmest hvad som helst for, at holde på Messi, kan man heller ikke være i tvivl om, at situationen så småt nærmer sig et kritisk stadie – hvorfor en kæmpe kontrakt, angiveligt også blev tilbudt Messi tidligere på måneden.
Den snart 34-årige argentiner har kontraktudløb til sommer, og indtil en ny kontrakt er underskrevet, vil hans situation uden tvivl vække interesse blandt en lang række klubber.
Manchester City, og ikke mindst deres manager, Pep Guardiola, har i perioder været stærkt rygtet, som en mulig destination for Messi, og er nok bare en, af en lang række klubber, der er næsten lige så ivrige som Barcelona, for at få fingre i den geniale argentiner.
Læs også
Trending
MEST LÆSTE
- Barcas Messi-mareridt: Superstjernen kan blive udelukket indtil 2022
- Medier beretter: Barcelona i dialog med Cristiano Ronaldo
- Rygterne tager til: City-profil på vej til FC Barcelona
- Joan Laporta: Disse to hold var de virkelige grundlæggere bag Super League
- Frankrigs tidlige EM-exit bekymrer Barcelona
- Griezmann deler stor nyhed med Barca-holdkammerater
- Se listen: Fanundersøgelse afslører Braithwaite som mindst populære Barca-spiller
- Medie: FC Barcelona enig med ny træner
- Alba, Busquets, Pjanic og Umtiti går ned i løn: Aguero registreret i La Liga
- Koeman støttes af Barca-ledelse: Ser på køb af Getafe-profil
- Eksperters bud på, hvordan det danske hold vil klare sig ved VM i Qatar 2022
- Problematisk situation under opsejling: Så længe er Dembélé ude
- Buffon tilbage i Parma: Derfor afviste han FC Barcelona
- Koeman om Messi-kontrakt: Vi skal være bekymrede
- Lionel Messi har modtaget kontrakttilbud
- Romano: Premier League-gigant henter Emerson Royal
- Barcas endelige beslutning: Coutinho skal væk
- Angel Di Maria: ‘Sergio Aguero vil dræbe sig selv’
- Efter lang kontraktkonflikt: RB Leizpig henter utilfreds Barca-talent
- Flere skader i Barcelona: Braithwaite og Roberto måtte udgå