Spillerreaktioner efter ny sejr: ‘Vi skal altid få de tre point’

Lukas Jepsen - 30. august 2021
Spillerreaktioner efter ny sejr: ‘Vi skal altid få de tre point’
Foto: David Ramos/Getty Images

Efter Barcelonas 2-1 sejr over Getafe på Camp Nou, var den et række lettede og tilfredse spillere, der efterfølgende satte ord på den hårde kamp.

Barcelona trak sig sejrrigt fra søndagens opgør på Camp Nou og har nu syv point efter de tre første kampe i ligaen.

De tre point kom som et resultat af en hårdt tilkæmpet sejr over Getafe, hvor Memphis Depays scoring efter 30 minutter, viste sig at være forskellen på det to hold.

Det var dog ikke kun Depay, der sikrede sin anden sæsonscoring. Også Sergi Roberto kom på tavlen for anden gang i den nye sæson, og mente efterfølgende, at det var en kamp Barca skulle vinde:

”Vi kom fra uafgjort, så vi var helt sikkert nødt til at vinde denne kamp. Vi var i stand til at få de 3 point til sidst, men det var en meget lige kamp. Holdet er glad. ” – sagde han ifølge Barca Universal.

En anden historie fra søndagens kamp, var at Marc-Andre ter Stegen gjorde sit comeback efter en skade, der har holdt ham ude i godt tre måneder.

“Generelt synes jeg, at vi spillede godt. ”Det er energien. Det er ånden. At spille med fans på stadion er meget anderledes. ”

Memphis Depay talte også til pressen efter kampen. Den hollandske forward er kommet glimrende fra start i den nye sæson, og har scoret to afgørende mål i to kampe. Han talte om sit første mål på Camp Nou, og hvordan det var en drøm, der gik i opfyldelse.

“Jeg har længe drømt om dette øjeblik og scoret foran Camp Nous publikum.”

Samtidig forsikrede hollænderen om, at fansene godt kan vente sig mere af det ‘nye’ Barcelona hold uden Lionel Messi:

”Væn dig til det. Vi er Barça. Vi skal altid få de 3 point. ”

Seneste Nyheder