Barcelonas hovedpine: Hvad skal der blive af Ousmane Dembele?

Lukas Jepsen - 10. juli 2021
Barcelonas hovedpine: Hvad skal der blive af Ousmane Dembele?
Foto: Alex Livesey - UEFA/UEFA via Getty Images

Et af FC Barcelonas store håb for fremtiden, Ousmane Dembele, har måske slet ingen fremtid i klubben, der frygter, at miste den profilerede kantspiller ganske gratis næste sommer.

Ousmane Dembele har måske ikke opfyldt alle FC Barcelonas håb og drømme, efter klubben i 2017 hentede kantspilleren for et kæmpe millionbeløb i Borussia Dortmund, men Dembele har bestemt vist sine kvaliteter, og i en alder af kun 24 år, er der stadig masser af potentiale for udvikling.

Derfor ønsker Barcelona heller ikke, at Dembele skal forlade klubben – hvert fald ikke uden at få noget for ham.
Dembele er ellers en af de spillere, der i forbindelse med FC Barcelonas store spareøvelse denne sommer er blevet rygtet væk fra klubben, der uden tvivl kunne overtales til et salg, men kun til den rigtige pris.

Men af alle de endnu uafklarede skæbner i den catalanske gigant, er Dembeles situation en af de sværeste af fortolke på.

Særligt inden EM-slutrunden, virkede et exit denne sommer langt fra usandsynligt for Dembele, men en alvorlig knæskade i Frankrigs anden gruppekamp mod Ungarn, har gjort den lynhurtige kantspiller ukampdygtig i op til fire måneder, hvorfor Barcelona ikke forventer at kunne få samme pris for ham.

Problemet er så bare, at Dembeles kontrakt udløber om et år, og allerede i januar, er han fri til at forhandle kontrakter med andre klubber.
Derfor, står Barca over for en svær beslutning, skal man forsøge at sælge nu, mens prisen er lavere end håbet, eller forsøge at forlænge, velvidende at næste kontrakt også bliver ekstrem dyr, og at Dembele bare kan afvise og pakke kufferten næste sommer.

Desværre for Barcelona, er Dembele angiveligt ikke overbevist om, at hans fremtid findes på Camp Nou, og ifølge Mundo Deportivo kunne franskmandens agent beslutte at udsætte forhandlingerne for at give sin klient mulighed for at aftale en forudgående kontrakt med en udenlandsk klub i januar 2022, og det bliver efter alt at dømme, ikke en udfordring at finde bejlere for kantspilleren.

Både Juventus og Manchester United, følger angiveligt situationen tæt, og er klar til at tilbyde den 24-årige en kontrakt i januar. Derfor er det også usandsynligt, at nogle af disse klubber, med tanke på en fri transfer, vil sende store beløb til Barcelona i bytte for Dembele.

Atletico Madrid har også været sat i forbindelse med et overraskende klubskifte for Dembele, men Madrid-klubben har det problem, at Dembele kun må forhandle kontrakt med udenlandske klubber fra januar af, så klubben ville være næsten et halvt år bagefter i forhandlingsprocessen, sammenlignet med de førnævnte.

Det betyder samtidig, at hvis Atletico Madrid vil have Dembele, så bliver det gennem en handel, og det er derfor meget muligt, Barcelonas bedste mulighed for at få penge for Dembele, skulle han beslutte sig for at rejse.

Dembele har scoret 30 mål og lavet 21 assists i 118 optrædener for Barcelona siden ankomsten til den catalanske klub.

 

Seneste Nyheder