Depay, Garcia og Minaj registreret i La Liga: Barca takker Pique

Lukas Jepsen - 14. august 2021
Depay, Garcia og Minaj registreret i La Liga: Barca takker Pique
Foto: Eric Alonso/Getty Images

Lige op til første kamp af den nye La Liga-sæson, har Barcelona endelig kunne offentliggøre en god nyhed, nemlig at det er lykkes klubben at registrere tre af klubbens nye spillere, der ellers så ud til at misse kampen mod Real Sociedad.

Det helt store spørgsmål i FC Barcelona, efter Lionel Messis chokerende klubskifte var, om superstjernens afsked og de økonomiske følger af denne, var tilstrækkeligt til, at klubbens nye spillere kunne registreres i La Liga, uden at bryde ligaens lønloft.

Specielt med Messis afsked, har Barcelona hårdt brug for, at de nye spillere hentet denne sommer, er tilgængelige for Ronald Koeman, og gerne så hurtigt som muligt.

Op til weekenden, var der flere rapporter der indikerede, at chancen for, at spillere som Memphis Depay og Eric Garcia kunne medvirke i første kamp, var ganske lille, men takket være Gerard Pique, har Barcelona nu kunne offentliggøre, at Depay, Garcia og Barcelona B-angriberen Rey Minaj, er blevet registreret til at spille i La Liga.

Et af de store problemer i klubben, var længe at spillere som Pique, Sergio Busquets, Sergi Roberto og Jordi Alba, var på for store kontrakter, og Barcelona har sommeren igennem, forsøgt at overbevise disse profiler, til at gå ned i løn for at hjælpe klubben økonomisk.

Klubben takkede derfor også Gerard Pique i sin officielle meddelelse, og hævdede, at registrering af de nye spillere var muliggjort, efter at spanieren indvilligede i at reducere sin løn med en betydelig margin.

Emerson Royal blev registreret som en Barcelona -spiller, da de købte ham fra Atletico Mineiro, og dermed var hans registrering aldrig et problem. Hvad angår Sergio Aguero, må Barcelona muligvis vente til vinterens transfervindue på grund af hans langvarige skade.

Når det er sagt, har Ronald Koeman alle førsteholdets spillere til rådighed for at blive udvalgt til ligaens åbning mod Real Sociedad.

 

Seneste Nyheder