Italienske topklubber holder øje med stædige Pjanic

Lukas Jepsen - 1. august 2021
Italienske topklubber holder øje med stædige Pjanic
Foto: Cristian Trujillo/Quality Sport Images/Getty Images

Efter et noget sløjt første år i Barcelona, er Miralem Pjanic en af de spillere, FC Barcelona angiveligt allerhelst ser forlade klubben denne sommer – men det har ikke været nogen nem opgave.

Det blev alt for tidligt alt for tydeligt, at Miralem Pjanic næppe havde en fremtid på Camp Nou, efter skiftede til Barcelona fra Juventus, med store forventninger til følge, sidste sommer.

Det blev dog aldrig et lykkeligt ægteskab, og nu siges det, at både spiller og klub er desperate efter en skilsmisse, men der har været et stort problem – Pjanics løn.

Den bosniske midtbanespiller har nemlig ikke i sinde at gå ned i løn ved et potentielt klubskifte, men med hans mildest talt skuffende præstationer sidste sæson, er der næppe en klub i verden, der ønsker at betale hans nuværende løn.

En af de relativt få bejlere, er Pjanic tidligere klub Juventus, hvor midtbanespilleren havde den bedste periode i sin karriere, men Torino-klubben er angiveligt også blevet skræmt væk af lønkravene over flere gange.

Hele sommeren igennem, synes der at have været tale om en skal/skal-ikke for Juventus, der gerne ser Pjanic tilbage, men altså indtil videre har besluttet, at prisen ville være for høj – også alligevel.

Nu rapporterer Barcauniversal nemlig, at Juventus er klar til at give Pjanic et forsøg mere, og dermed en gylden mulighed for Barcelona, der nu synes indstillet på, at Pjanic må og skal forlade klubben denne sommer, næsten ligegyldigt hvad man så får tilbage i bytte.

Samtidig har en anden italiensk klub meldt sig på banen, nemlig Serie A-mestrene fra sidste sæson, Inter Milan.
Noget kunne dog tyde på, at Inter får svært ved at overtale Pjanic, der synes at være noget stædig, situationen taget i betragtning.

Den 31-årige midtbanespiller ønsker som sagt ikke at gå ned i løn, og er ifølge flere rapporter, endda villig til at sidde på bænken i Barca, velvidende at næste kontrakt ikke bliver nær så lukrativ.

Ydermere har han angiveligt fortalt Barca, at den eneste klub han måske kunne overtales til at skifte til, er Juventus.

Seneste Nyheder