Juventus og Barcelona går forrest i UEFA-protest: Regnbuefarvet klublogo

Lukas Jepsen - 23. juni 2021
Juventus og Barcelona går forrest i UEFA-protest: Regnbuefarvet klublogo
Foto: Harry Langer/DeFodi Images via Getty Images

Tyskland og UEFA er blevet centrum i en lettere bizar sag om politiske værdier og mærkesager, efter organisationen nægtede tyskerne lov til, at lyse Allianz Arena og i regnbuefarver, forud for aftenens kamp mod Ungarn.

Sport er på mange måder vores frirum, og politik skal selvfølgelig ikke blive en central del af det, men ikke desto mindre…

Fodbold er nu, og har længe været, en så verdensomspændende populær sport, at det ville være naivt, at benægte store fodboldspersonligheders magt, når det kommer til at påvirke tanker og synspunkter. Se bare konsekvenserne af Cristiano Ronaldos Coca-Cola-stunt.

Det betyder noget, hvad der siges og hvordan der handles, blandt fodboldens topfolk. Derfor, var det også yderst prisværdigt, da byrådet i München, anmodede UEFA, om lov til at lyse det smukke Allianz Arena op i regnbuens farver, som et udtryk for støtte til LGBTQ+-rettigheder, inden Tysklands kamp mod Ungarn.

At stadionet skulle lyses op i regnbuens farver, lige præcis mod Ungarn, var næppe en tilfældighed, eftersom det yderst konservative ungarske parlament, har forbudt homoseksuelle fra at præsentere undervisningsmateriale i skoler, eller tv-programmer for børn under 18.

Der er, heldigvis, ikke mange lande tilbage i Europa, hvor det, at have fokus på lighed mellem mennesker, betragtes som ‘politik’ men det gør det i Ungarn, og tilsyneladende også i UEFA.

UEFA afviste anmodningen i betragtning af den ‘politiske kontekst’ og betragtede den som ‘en besked med sigte på en beslutning truffet af det ungarske nationale parlament.’

Mange har opfordret tyskerne, til fuldstændigt at ignorere UEFA’s endnu engang fuldstændigt malplacerede politiske retningslinjer, og tiden må vise, om Allianz Arena i aften står i regnbuens tegn.

https://twitter.com/acmilan/status/1407639616753184771

Uanset hvad, har sagen på ingen måde været god for UEFA, specielt ikke, efter at flere klubhold, har gjort deres antipati for organisationen ganske klart.

I øjeblikket spredes en tendens blandt Europas klubber, der kan ses både som en støtte til LGBTQ+-miljøet, såvel som en lettere diskret langemand til UEFA, og ikke overraskende, er det klubber som FC Barcelona og Juventus, der i forvejen, i øjeblikket har et horn i siden på organisationen, der går forrest.

Klubberne har ændret deres logoer på diverse sociale medie-konti, til nu at være regnbuefarvede, og flere stemmer i. Bayer Leverkusen, Köln og AC Milan har ligeledes udtrykt sympati, med tyskerne og LGBTQ+, og her kan UEFA næppe sætte foden ned, hvert fald ikke uden det helt store ramaskrig til følge.

https://twitter.com/juventusfcen/status/1407368341627584512

Seneste Nyheder