Koeman og Barca i u-vending: Vil beholde to skuffende stjerner

Lukas Jepsen - 31. juli 2021
Koeman og Barca i u-vending: Vil beholde to skuffende stjerner
Foto: David S. Bustamante/Soccrates/Getty Images

FC Barcelona synes at have foretaget noget af en u-vending i klubbens planer for både Philippe Coutinho og Antoine Griezmann, der begge er blevet forsøgt solgt af klubben denne sommer.

Det er efterhånden MEGET svært at gøre sig klog på, hvad der foregår i FC Barcelona dette transfervindue.

En ting har været sikkert, nærmest fra vinduets start – Barcelona har alvorlige økonomiske problemer.

Derfor har diverse spanske medier, sommeren igennem, været fyldt med historier og rygter, i høj grad omhandlende nogle af klubbens store og ikke mindst løntunge spillere.

To af disse, der et utal af gange har været rygtet væk fra klubben, er den franske angriber Antoine Griezmann og den brasilianske kreatør Philippe Coutinho.

Den 30-årige Griezmann, har siden sit skifte i 2019 fra Atletico Madrid, haft svært ved, at leve op til forventningerne, ikke mindst fordi han betales et svimlende beløb på 600.000 pund om ugen.

I det komplicerede projekt det er, at forbedre klubbens økonomi, var Griezmann udset som en af de spillere, der nærmest var dømt til, at forlade klubben og har været rygtet til en lang række europæiske topklubber.

En sådan handel, har dog vist sig at være ganske besværlig, og det samme gør sig gældende for 29-årige Coutinho, hvis prisskilt og høje lønninger, han heller ikke var i stand til, at leve op til efter skiftet fra Liverpool.

Derfor var begge spillere i høj grad ønsket væk fra klubben denne sommer, men i den realisering, at den opgave kunne blive næsten umulig, synes Ronald Koeman og Barcelona at have foretaget en ekstraordinær u-vending.

Ifølge det spanske medie SPORT, vil Koeman nu forsøge at integrere begge spillere i den trup, der skal forsøge at vaske sidste sæson skuffende konklusion væk, i den kommende sæson.

Særligt Antoine Griezmanns arbejdsindsats og iver for at blive i klubben, har angiveligt imponeret den hollandske cheftræner, og med tanke på, hvad begge spillere har vist af utrolig kvalitet og evner tidligere i karrieren, er det måske ikke dumt at give dem en chance mere.

Om ikke andet kan det blive den eneste reelle mulighed, hvis en mere seriøs mulighed for handel af de to spillere ikke opstår, er det trods alt bedre at få noget for de enorme kontrakter, hvis alternativet er, at begge spillere bænkes til den kommende sæson.

Seneste Nyheder