Koeman om ung Barca-profil: Pedri får to ugers ferie
FC Barcelona-cheftræner Ronald Koeman, har bekræftet at en af klubbens profiler, den bare 18-årige stjernespiller Pedri, i september vil få sig en velfortjent pause, efter at have spillet fodbold mere eller mindre i et år uafbrudt.
I en alder af 18 år, har Pedri spillet flere, ikke bare professionelle kampe end langt størstedelen af sine jævnaldrende, men også langt flere topkampe.
I løbet af sin debutsæson, spillede den utrættelige midtbanespiller 37 kampe for Barcelona i La Liga, og sammenlagte 53 i alle turneringer. Det er mange kampe for enhver fodboldspiller, men med tanke på Pedris alder, er det intet mindre end imponerende, og man kunne ikke fortænke den unge spanier i, at ønske lidt ferie efter sådan en sæson.
Ferien lod dog vente på sig, da Pedri umiddelbart efter La Liga-sæsonens afslutning tilsuttede sig Spaniens landshold, i forberedelserne til EM-slutrunden, hvor Pedri spillede nærmest samtlige minutter for La Roja.
Tid til ferie? Ikke for Pedri, der med det samme kunne pakke kufferten igen, og rejse til Tokyo, for at spille på Spaniens OL-hold.
Efter sådan et år, er det ikke overraskende at både Ronald Koeman, Barcelona-ledelsen og klubbens fans, har udtrykt bekymring for Pedris fysiske form, og muligheden for skader.
Den hollandske cheftræner har nu bekræftet, at Pedri vil få mulighed for at hvile sig, når tiden passer:
”Vi har tænkt på, hvad der er bedst for ham. Han spiller i morgen (mod Athletic Bilbao ), men så vil han hvile,” – sagde Koeman ifølge Marca på et pressemøde fredag.
“Vi giver Pedri to ugers ferie. Jeg har talt med Luis Enrique om dette, men jeg kan ikke tale om detaljerne. ”
Grunden til at Enrique, den spanske landstræner, bliver nævnt af Koeman er, at Spanien i løbet af september har tre kampe, mod henholdsvis Georgien, Sverige og Kosovo, og Barca håber ganske givet, at Pedri kan få sin ferie i den periode, så klubben ikke står uden en af deres profiler i to uger.
Læs også
Trending
MEST LÆSTE
- Barcas Messi-mareridt: Superstjernen kan blive udelukket indtil 2022
- Medier beretter: Barcelona i dialog med Cristiano Ronaldo
- Rygterne tager til: City-profil på vej til FC Barcelona
- Joan Laporta: Disse to hold var de virkelige grundlæggere bag Super League
- Frankrigs tidlige EM-exit bekymrer Barcelona
- Griezmann deler stor nyhed med Barca-holdkammerater
- Se listen: Fanundersøgelse afslører Braithwaite som mindst populære Barca-spiller
- Medie: FC Barcelona enig med ny træner
- Alba, Busquets, Pjanic og Umtiti går ned i løn: Aguero registreret i La Liga
- Koeman støttes af Barca-ledelse: Ser på køb af Getafe-profil
- Eksperters bud på, hvordan det danske hold vil klare sig ved VM i Qatar 2022
- Problematisk situation under opsejling: Så længe er Dembélé ude
- Buffon tilbage i Parma: Derfor afviste han FC Barcelona
- Koeman om Messi-kontrakt: Vi skal være bekymrede
- Lionel Messi har modtaget kontrakttilbud
- Romano: Premier League-gigant henter Emerson Royal
- Barcas endelige beslutning: Coutinho skal væk
- Angel Di Maria: ‘Sergio Aguero vil dræbe sig selv’
- Efter lang kontraktkonflikt: RB Leizpig henter utilfreds Barca-talent
- Flere skader i Barcelona: Braithwaite og Roberto måtte udgå