Messi og Barcelona holder fælles pressemøde søndag

Lukas Jepsen - 7. august 2021
Messi og Barcelona holder fælles pressemøde søndag
Foto: Eric Alonso/Getty Images

FC Barcelona, ​​annoncerede lørdag et fælles pressemøde med Lionel Messi, der var planlagt til søndag for at få klargjort hele den dramatiske udvikling og konklusion på sagen, om Lionel Messis kontrakt i klubben.

Messis kontrakt udløb i slutningen af ​​juni, og begge parter havde aftalt nye betingelser, men dagene gik, og kontrakten blev ikke underskrevet.

Senere har klubbens problematiske økonomi vist sig at være synderen, og på trods af, at nærmest alle havde regnet med en forlængelse af Messis kontrakt, blev den chokerende nyhed om bruddet delt torsdag.

Den spanske klub sagde, at samarbejdet ikke kunne fortsætte, på grund af “økonomiske og strukturelle hindringer”.

Messi har flere kampe end nogen anden Barcelona-spiller gennem historien, og er uden tvivl klubbens mest vigtige spiller nogensinde, samt en af, hvis ikke den mest elskede. Derfor var nyheden også så stort et chok og en sorg for Barcas fans og meget af fodboldverdenen.

For at få sagt ordentligt farvel og sat ord på den svære situation, vil de to parter nu holde et fælles pressemøde søndag ved middagstid.

“Torsdag blev det meddelt, at den argentinske stjerne ikke ville blive hos FC Barcelona, ​​hvor han har sat klubrekorder for optrædener, mål og officielle titler,” tilføjede klubben.

Der har ikke været tegn på en ændring i Barcelonas holdning til situationen, og nu hvor Messi kraftigt rygtes til Paris Saint-Germain “beklager begge parter dybt” sagens udvikling.

Barcelonas klubpræsident, Joan Laporta, har allerede udtalt sig om sagen til pressen, da han på et pressemøde fredag kunne forklare, at La Liga ikke ville registrere kontrakten, som resultat af ligaens lønloft:

“Der var et øjeblik, hvor La Liga insinuerede for os, at den foreslåede kontrakt kunne være tilstrækkelig. Men efter en teknisk analyse, informerede de os derefter om, at det ikke ville være tilstrækkeligt. ”

Messi selv har forholdt sig meget stille, og det bliver derfor yderst interessant at høre, hvad den argentinske magiker har at sige til sine mange millioner fans.

Seneste Nyheder