Ny Griezmann-bejler: PL-klub forbereder bud
FC Barcelona søger i øjeblikket med lys og lygte, efter en måde at slippe af med Antoine Griezmanns enorme kontrakt, og nu har en ny bejler meldt sig på banen.
Antoine Griezmann er en af det absolut bedst betalte fodboldspillere, ikke bare i FC Barcelona, men i hele fodboldverdenen, og modtager angiveligt over 5 millioner kroner hver eneste uge.
Og for en klub som Barcelona, hele sommeren igennem desperat forsøger at skære ned i vanvidslønningerne, er den uden tvivl største torn i øjet for klubbens revisorer Antoine Griezmann.
En ting er, at lønnen fra starten af har virket langt over hvad man kunne kalde sund økonomisk fornuft, selv i fodbolduniverset, men den 30-årige angriber har heller aldrig for alvor slået til klubben – hvert fald ikke på et niveau, hvor sådan en kontrakt er ansvarlig.
Derfor gør Barca lige nu alt i deres magt, for at finde en løsning på problemet, og der i øjeblikket en hel del rygter om en byttehandel mellem Atletico Madrid og Barcelona, der ville betyde at Saul rykker til Catalonien, og Griezmann genforenes med sin gamle klub i Madrid.
Det har dog vist sig at være en noget kompliceret handel, og Barcelona kan derfor ikke smide alle æg i den kurv.
Heldigvis for Barca, tyder meget nu på, at Chelsea kan komme til klubbens redning, ved at tilbyde Griezmann og Barca en lejeaftale på et år, hvor London-klubben ville betale, om ikke hele, så hvert fald det meste af Griezmanns tårnhøje løn – det beretter The Daily Express.
Chelsea er på markedet efter en ny angriber denne sommer, efter at den defensive midtbanespiller Jorginho afsluttede Premier League-kampagnen 2020/21 som deres topscorer med syv mål, alle på straffespark, og klubbens store indkøb af Timo Werner sidste sommer her, hvert fald ikke endnu, på nogen måde har været pengene værd.
Borussia Dortmunds Erling Haaland forbliver Chelseas øverste mål på markedet, men der er hård konkurrence om den unge nordmand, og Dortmund har også flere gange gjort det klart, at klubben ingen intentioner har om at sælge denne sommer.
Men Chelsea håber stadig på at kunne hente Haaland næste sommer, da den eftertragtede angriber har en frikøbsklausul på 75 millioner euro, der træder i kraft næste sommer.
Derfor kan Chelsea henvende sig til Griezmann for en sæsonlang låneaftale, før de genoptager deres interesse i Haaland i 2022, og Barcelona er uden tvivl klar på at indgå i sådan en aftale.
Den eneste reelle problem i forhandlingerne, kan blive hvor stor en procentdel af franskmandens løn Chelsea skal betale, da de næppe er klar på at bruge over 5 millioner kroner om ugen på Griezmann.
Læs også
Trending
MEST LÆSTE
- Barcas Messi-mareridt: Superstjernen kan blive udelukket indtil 2022
- Medier beretter: Barcelona i dialog med Cristiano Ronaldo
- Rygterne tager til: City-profil på vej til FC Barcelona
- Joan Laporta: Disse to hold var de virkelige grundlæggere bag Super League
- Frankrigs tidlige EM-exit bekymrer Barcelona
- Griezmann deler stor nyhed med Barca-holdkammerater
- Se listen: Fanundersøgelse afslører Braithwaite som mindst populære Barca-spiller
- Medie: FC Barcelona enig med ny træner
- Alba, Busquets, Pjanic og Umtiti går ned i løn: Aguero registreret i La Liga
- Koeman støttes af Barca-ledelse: Ser på køb af Getafe-profil
- Eksperters bud på, hvordan det danske hold vil klare sig ved VM i Qatar 2022
- Problematisk situation under opsejling: Så længe er Dembélé ude
- Buffon tilbage i Parma: Derfor afviste han FC Barcelona
- Koeman om Messi-kontrakt: Vi skal være bekymrede
- Lionel Messi har modtaget kontrakttilbud
- Romano: Premier League-gigant henter Emerson Royal
- Barcas endelige beslutning: Coutinho skal væk
- Angel Di Maria: ‘Sergio Aguero vil dræbe sig selv’
- Efter lang kontraktkonflikt: RB Leizpig henter utilfreds Barca-talent
- Flere skader i Barcelona: Braithwaite og Roberto måtte udgå