Piques besked til Messi: ‘Jeg håber du er overbevist’

Lukas Jepsen - 31. juli 2021
Piques besked til Messi: ‘Jeg håber du er overbevist’
Foto: Fran Santiago/Getty Images

Det er endnu ikke lykkes for FC Barcelona, at få sommerens klart største aftale, kontraktforlængelsen med Lionel Messi, i hus på trods af en ellers stor indsats. En af Messis holdkammerater gennem hele legendens tid i klubben, håber dog på, at det bare er et spørgsmål om tid, før Messi igen officielt er en Barcelona-spiller.

Da sommerens transfervindue gik i gang, havde ledelsen i Barcelona ganske givet ikke regnet med, eller håbet på, at kontraktforlængelsen med Lionel Messi skulle blive en af transfervinduets største internationale historier, der grundet økonomiske problemer i klubben endnu trækker ud og skaber bekymring omkring den catalanske gigant.

Selvom Messi angiveligt har accepteret, at gå hele 50% ned i løn, er det endnu ikke lykkes Barcelona at sikre sig superstjernens underskrift, og det bliver ikke muligt, før man får noget mere luft i økonomien – ellers var kontrakten, som ifølge en lang række medier er aftalt og på plads, underskrevet.

Både klubpræsident Joan Laporta og cheftræner Ronald Koeman, har kommenteret den efterhånden langtrukne situation, med både optimisme og bekymring.

Begge sindstilstande kan også spores, i Gerard Piques kommentarer angående situationen ifølge det spanske medie Marca.

Ifølge mediet, har Pique udtalt:

“Vi venter på, at du (Messi, red.) underskriver en ny kontrakt, og på at spille med dig. Jeg håber du er overbevist (om at forlænge kontrakten, red.)

Det virker dog ikke som om, at problemet nu er om Messi ønsker at forlænge eller ej, men nærmere som tidligere nævnt, at klubben først skal have mere luft i økonomien, for at kunne nå under La Ligas lønloft, eftersom langt de fleste medier er enige om, at Messi nu i noget tid, har haft en ny aftale med klubben.

Men indtil økonomien forbedres vil Messi ikke kunne registreres som Barcelona-spiller i den kommende sæson, hvert fald ikke i La Liga-regi, og kan derfor ikke medvirke for Barcelona i den bedste spanske række.

 

Seneste Nyheder