PL-giganter intensiverer jagt på Barca-talent efter kontrakt-konflikt
Både Manchester City og Chelsea, intensiverer nu jagten på det 18-årige Barcelona-stortalent Iliax Moriba, der sommeren igennem har været i en konflikt med klubben, angående en kontraktforlængelse.
Med alt hvad der er sket i FC Barcelona i løbet af sommerens transfervindue, som resultat af klubbens økonomiske vanskeligheder, er det måske ikke så svært at forstå, at kontraktforlængelsen af en 18-årig midtbanespiller ikke har stået øverst på listen over prioriteter – særligt når Messis kontrakt endnu ikke er på plads.
En der dog tilsyneladende har haft svært ved at forstå denne tankegang, er Iliax Moriba.
Den 18-årige midtbanespiller betragtes af Barca som et stort talent, og spillede sig ind på førsteholdet i løbet af sidste sæson. Hans kontrakt udløber til næste sommer, og i den forbindelse ønskede både klubben og spilleren at forlænge.
Der kom forskellige, og større problemer i vejen, og Moribas kontraktforlængelse blev midlertidigt skubbet til side.
Det var den unge spiller dog alt andet end tilfreds med, og er nu i noget der minder om åben konflikt med klubben, der har betydet at han ikke er involveret i førsteholdstruppens sæsonforberedelser.
Angiveligt har Barca nu stillet Moriba et ultimatum; enten accepterer han klubbens bud på en kontraktforlængelse, der ikke er på det lønniveau Moriba kræver, og hvis han nægter, bliver han smidt ned på ungdomsholdene i den kommende sæson.
Den situation er der flere europæiske topklubber der følge med i, med stor interesse, blandt dem, er Premier League-duoen Chelsea og Manchester City, der begge nu intensiverer deres forsøg på, at overbevise Moriba om et skifte denne, eller næste sommer.
Ifølge Sportsmole, overvejer begge klubber, om et bud på Moriba allerede denne sommer er den rigtige beslutning.
Moriba kan frit forhandle kontrakt fra starten af januar 2022, og kunne derfor skifte klub ganske gratis næste sommer, men muligheden for større konkurrence om den unge spiller, er selvfølgelig meget sandsynlig, hvis kontraktsituationen ikke ændrer sig før januar.
Barca skulle desuden være åben for et salg, velvidende, at konflikten med Moriba synes at have ramt et punkt nu, hvor ingen af de to parter ønsker at give sig i forhandlingerne.
Læs også
Trending
MEST LÆSTE
- Barcas Messi-mareridt: Superstjernen kan blive udelukket indtil 2022
- Medier beretter: Barcelona i dialog med Cristiano Ronaldo
- Rygterne tager til: City-profil på vej til FC Barcelona
- Joan Laporta: Disse to hold var de virkelige grundlæggere bag Super League
- Frankrigs tidlige EM-exit bekymrer Barcelona
- Griezmann deler stor nyhed med Barca-holdkammerater
- Se listen: Fanundersøgelse afslører Braithwaite som mindst populære Barca-spiller
- Medie: FC Barcelona enig med ny træner
- Alba, Busquets, Pjanic og Umtiti går ned i løn: Aguero registreret i La Liga
- Koeman støttes af Barca-ledelse: Ser på køb af Getafe-profil
- Eksperters bud på, hvordan det danske hold vil klare sig ved VM i Qatar 2022
- Problematisk situation under opsejling: Så længe er Dembélé ude
- Buffon tilbage i Parma: Derfor afviste han FC Barcelona
- Koeman om Messi-kontrakt: Vi skal være bekymrede
- Lionel Messi har modtaget kontrakttilbud
- Romano: Premier League-gigant henter Emerson Royal
- Barcas endelige beslutning: Coutinho skal væk
- Angel Di Maria: ‘Sergio Aguero vil dræbe sig selv’
- Efter lang kontraktkonflikt: RB Leizpig henter utilfreds Barca-talent
- Flere skader i Barcelona: Braithwaite og Roberto måtte udgå