Chokerende udvikling: Messi afviser kontraktforlængelse

Lukas Jepsen - 5. august 2021
Chokerende udvikling: Messi afviser kontraktforlængelse
Foto: Eric Alonso/Getty Images

Efter La Ligas kæmpe kapitalindsprøjtning fra virksomheden CVC, der resulterede i at Barcelona modtager 270 millioner euro, synes Messi kontraktforlængelse at være så godt som underskrevet, men ifølge nye rapporter, kan netop denne indsprøjtning vise sig, at få den modsatte betydning for argentinerens fremtid.

Efter over en måned med spekulationer, synes La Ligas aftale med CVC, at sikre Barcas mulighed for at forlænge Lionel Messis kontrakt, på trods af, at klubben endnu ikke som ønsket har fået solgt flere dyre spillere denne sommer.

Men tingene går hurtigt i fodbold, og på trods af, at aftalen synes sikker for 24 timer siden, berettes det nu i spanske medier, at Messi er ‘mere ude end inde’ i Barcelona.

En chokerende rapport fra MARCA, videreformidlet af den pålidelige Marcelo Bechler siger, at Lionel Messi lige nu er længere fra at forny med Barcelona, ​​end han nogensinde har været. Desuden tilføjer de, at han er mere ude af klubben end i den, som situationen står.

La Liga’s aftale med CVC blev ikke godt modtaget på Barcelonas kontorer. Den catalanske gigant ønsker ikke at være en del af aftalen, da det ville gøre dem ‘fastlåste’ i en 40 år lang forpligtigelse til La Liga i bytte for 270 millioner euro.

Det ville også fuldstændigt eliminere enhver chance for en Super League, et projekt bestyrelsen gentagne gange har udtrykt interesse for.

Men beslutter klubben at afslå tilbuddet fra La Liga og CVC, betyder det at Barcelona ikke vil være i stand til at forny Messis kontrakt.

Det er angiveligt en beslutning mellem Messi og fremtiden, og Marca forklarer videre, hvorfor bestyrelsen overvejer sidstnævnte.

Det spanske medie rapporterer, at håndtering af klubbens ellers meget hårdt prøvede økonomi, og ville være ‘barnemad’ hvis de beslutter sig for ikke at forlænge Messis kontrakt.

Hvis de vælger Messi, føler de imidlertid, at de er nødt til at give slip på en masse talent og kvalitet.

Det bliver enormt interessant, at følge med i hvad Barcelonas ledelse vil foretage sig i den komplicerede situation – Er Barcelona virkelig nået dertil, hvor det ikke længere kan betale sig at betale Lionel Messi?

Samtidig skriver det store sportsmedie Bleacher Report, at situationen i en voldsom u-vending har nået et ‘point of no return’, så det nu imod alle forventinger tyder på, at Lionel Messis tid i Barcelona, efter næsten 18 år i klubben er slut.

Seneste Nyheder