Ronald Koeman tilfreds med indsats: Vi havde kontrol over spillet

Lukas Jepsen - 29. august 2021
Ronald Koeman tilfreds med indsats: Vi havde kontrol over spillet
Foto: Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images

FC Barcelona er stadig ubesejret i den nye La Liga-sæson, efter en hårdt tilkæmpet 2-1 sejr, da catalanerne tog imod Getafe på Camp Nou.

Barcelonas Memphis Depay scorede for anden kamp i træk et afgørende mål for klubben, da han var manden bag 2-1-scoringen, der sikrede en svær sejr på hjemmebane mod Getafe søndag aften.

Sergi Roberto bragte Barca foran i det andet minut og da han mødt et fint indlæg fra Jordi Alba og satte Barca på sejrskurs.

Den føring blev dog ganske hurtigt udlignet, da Sandro Ramirez bragte gæsterne på 1-1 i det 19. minut, efter at Sergio Busquets mistede bolden på egen banehalvdel, og gæsterne udnyttede muligheden til fulde.

Barca genoprettede deres forspring efter en halv time, da Frenkie de Jong fodrede landsmanden Depay og sidstnævnte efter et par fine driblinger, placerede bolden sikkert i nederste venstre målhjørne.

Det var anden gang på otte dage, Depay havde fået sin nye klub ud af problemer efter at have scoret en på en fantastisk halvflugter, da Barcelona spillede 1-1 ude mod Athletic Bilbao.

Barca var i stand til at holde føringen til kampens ende, dog ikke uden problemer, og der var langt fra tale om en komfortabel sejr.

Ikke desto mindre glædede cheftræner Ronald Koeman sig efterfølgende over holdets indsats:

Det var en svær kamp. Getafe er et stærkt team. Vi startede meget godt, vi havde kontrol over spillet, men vi skabte ikke mange muligheder,” – sagde Koeman ifølge Barcablaugrana.com efter kampen og fortsatte:

”Jeg synes, ​​at vi i anden halvleg sænkede vores spil med bolden. Vi havde flere boldtab. Det skal bemærkes arbejdet og den holdning, vi havde til at vinde kampen var god. Anderledes end sidste år. Sidste år spillede vi uafgjort i kampe som i dag. Jeg er meget tilfreds med holdet.

”Vi tabte bolde i anden halvleg, vi var mere bekymrede, og Getafe indså det. Defensivt har vi leveret. De har ikke haft store muligheder. Vi skal vinde på hjemmebane. Sidste år tabte vi point her, og i år har vi to sejre herhjemme. ”

Barcelona har nu efter tre kampe i La Liga 7 point, det samme antal som seks andre hold, der kun adskilles af målscorer.

 

Seneste Nyheder