Billeder af FCB’s Champions League-spilledragt ‘lækket’

Lukas Jepsen - 18. juni 2021
Billeder af FCB’s Champions League-spilledragt ‘lækket’
Foto: Nicolò Campo/LightRocket via Getty Images

I øjeblikket florere der billeder på diverse fodbold-nyhedssider, med hvad, der angiveligt skulle være FC Barcelonas ‘Champions League-trøje’ til den kommende sæson.

En sæson er knapt nok overstået, før den nye synes at dukke op i horisonten. Og en ny sæson, betyder selvfølgelig også nye spilledragter.

Fans af Barcelona blev for nyligt præsenteret for trøjen, holdet vil bære i det næste års tid. Den fik dog en noget lunken modtagelse.

FC Barcelona er et af de mest ikoniske klubhold, ikke bare i fodbold, men i sportsverdenen generelt, og har ligeledes, hvert fald til tider, haft nogle af de mest ikoniske spilledragter.

Men i den moderne fodbolds verden, er konstant fornyelse af spilledragter, åbenbart nødvendigt, og tiderne med simple mønstre, på simple trøjer, en til hjemmebane og en til udebane, er for længst passeret.

Meget tyder på, at fans kan se frem til endnu en skuffelse, når klubbens Champions League-spilledragt, for sådan en skal man jo have, inden for kort tid, efter alt at dømme, bliver præsenteret.

Den trøje, det catalanske storhold skal bære tirsdag eller onsdag aften, uge efter uge, florere nu angiveligt på nettet, hvor den mildest talt, ikke er blevet taget godt imod.

Man skal selvfølgelig altid, tage disse ‘lækninger’ med et gran salt, men mediet der i første omgang bragte historien, var Mundo Deportivo, der må siges at have et vist ry for troværdighed.

Du kan se den nye trøje på billederne herunder, og vurderer, om du ønsker at bruge en 5-6-700 kroner på en trøje, der næppe vil blive husket i historien af fodbolddragter – hvert fald ikke af de rigtige grunde.

Seneste Nyheder